Modelfoto.

Modelfoto.

Påkørte kvinde på Helsingørmotorvejen:

Stak af til fods over mark

Nordsjællands Politi efterlyser en mand der torsdag eftermiddag stak af fra et færdselsuheld

Torsdag eftermiddag klokken 16.27 stak en mand af fra det færdselsuheld, som han netop havde været impliceret i.

Uheldet skete på Helsingørmotorvejen, kort før afkørslen til Humlebæk. Manden påkørte en 52-årig kvindelig bilist fra Helsingør og stak herefter af til fods ud over en nærliggende mark.

Nordsjællands Politi efterlyser manden der beskrives som 25-35 år, omkring 180 cm høj, kraftig af bygning med lyst, krøllet hår, iført gråt joggingtøj, muligvis sorte sko og en hvid t-shirt.

Har du oplysninger i sagen kan Nordsjællands Politi kontaktes på tlf.: 49271448.

Publiceret 06 September 2019 10:36