Arkivfoto:

Arkivfoto: AdobeStock.com

Ville ikke stå i kø ved flaskeautomat:

Truede 75-årig kvinde med tæsk

Nordsjællands Politi efterlyser en mand der tirsdag aften gik amok ved Superbrugsen i Humlebæk

En 75-årig kvinde fra lokalområdet fik sig noget af et chok, da hun tirsdag aften stod og puttede flasker i automaten ved Superbrugsen i Humlebæk.

Omkring klokken 19.45, kom en mand hen og bad hende om at stoppe, så han kunne pante i stedet.

Dette afviste kvinden dog og foreslog, at han i stedet kunne benytte automaten ved Irma.

Det var manden tilsyneladende ikke interesseret i, og han blev derfor sur og kaldte kvinden flere skældsord og truede hende med tæsk, hvis han så hende igen. Herefter forlod manden stedet.

Nordsjællands Politi efterlyser manden der beskrives som dansk af udseende, 60-65 år, 170-175 cm, spinkel af bygning og hvid i huden. Iført skjorte og khaki-farvede bukser. Manden talte dansk.

Har du set noget eller ligger inde med oplysninger i sagen kan Nordsjællands Politi kontaktes på tlf. 49271448.

Publiceret 28 August 2019 11:35