Arkivfoto:

Arkivfoto: AdobeStock.com

Narkokørsel i Fredensborg: 31-årig fik konfiskeret både knallert og hash

Nordsjællands politi sigtede tirsdag en 31-årig mand for narkokørsel

En 31-årig mand uden kendt adresse blev tirsdag klokken 19.54 standset af en patrulje fra Nordsjællands Politi, da han kom kørende på knallert på Veksebo i Fredensborg.

Her viste et narkometer, at den 31-årige havde kørt knallert under påvirkning af euforiserende stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.

Derudover var manden i besiddelse af en moderat mængde hash, hvilket han også blev sigtet for.

Da der var mistanke om, at den 31-åriges knallert kunne køre mere end det tilladte, blev den også konfiskeret med henblik på nærmere undersøgelse. Det fremgår af døgnrapporten fra Nordsjællands politi.

Publiceret 14 August 2019 11:53