Arkivfoto:

Arkivfoto: AdobeStock.com

Spottet ved to villaer:

Tre tyve stak af fra indbrud

Nordsjællands Politi efterlyser tre mænd, der blev forstyrret, mens de var ifærd med indbrud

Tre indbrudstyve blev mandag spottet på gerningsstedet, mens de var igang med at begå indbrud i to villaer i Fredensborg.

Det første skete klokken 10.41, hvor en tyv stak af på grå cykel efter et indbrud i en villa i Slotsgade.

Tyven blev set af et vidne der beskrev ham som værende 30-35 år, dansk af udseende, almindelig af bygning, gråt/brunt friseret tilbagestrøget hår, iført lysebrun T-shirt og jeans.

Det andet indbrud skete klokken 19.05, hvor to unge mænd blev set, mens de forsøgte at kravle igennem et tagvindue til Lundeby på N W Gadesvej. De to opgav dog deres forehavende og stak af, da de blev opdaget af en 45-årig mand fra Hillerød.

Nordsjællands Politi efterlyser de to mænd, der beskrives som følgende:

A: Mørkt hår, iført hvid t-shirt og muligvis sorte bukser.

B: Lyst hår, iført blå trøje og blå shorts og medbringende en hvid mountainbike.

Har du set noget eller ligger inde med oplysninger i én af de to sager kan Nordsjællands Politi kontaktes på telefon 49271448.

Publiceret 13 August 2019 11:00