Arkivfoto: Peter Mailand

Arkivfoto: Peter Mailand

Tricktyv på spil i Nivå

Nordsjællands Politi efterlyser en tricktyv der lørdag udgav sig for at være fra Fredensborg Kommune

Under dække af at være fra Fredensborg Kommune, forsøgte en tricktyv lørdag morgen at komme ind hos en beboer i en lejlighed på Islandshøjparken i Nivå.

Tricktyven ringede på døren og sagde, at han skulle tjekke mandens medicin.

Manden blev lukket ind i lejligheden, men alarmklokkerne begyndte at ringe hos beboeren, da manden virkede mistænkelig, var usoigneret og gik i slidt tøj. Beboeren bad derfor manden om at gå igen.

Manden bar et plastikkort fra Fredensborg Kommune under sin jakke, men nåede ikke at stjæle noget.

Nordsjællællands Politi efterlyser manden der beskrives som sydeuropæisk af udseende, 40-45 år, ca. 170 cm, kraftig af bygning, brun i huden, med kort sort hår. Talte dansk med accent. Iført gamle slidte jeans, gammel blå fleecejakke og olivengrønne plastiksko.

Publiceret 13 May 2019 11:55