En ukendt gerningsmand brød ind i en Audi på Humlebæk Strandvej, men stak af og forsvandt i en anden bil.

En ukendt gerningsmand brød ind i en Audi på Humlebæk Strandvej, men stak af og forsvandt i en anden bil. Modelfoto

Biltyv opdaget om natten:

Stak af i anden bil

Flere tyverier fra biler, oplyser Nordsjællands Politi

Af
Morten Timm

Nordsjællands Politi har i de seneste døgn modtaget flere anmeldelser om indbrud og tyveri fra biler, hvor rat og navigationsudstyr stjæles.

Natten til mandag kl. 04.00 blev et tyveri formodentlig forhindret på Humlebæk Strandvej, hvor en ukendt gerningsmand forsøgte at bryde ind i en Audi

Et vidne hørte en bilrude blive knust og efterfølgende så en person løbe væk fra bilen og køre fra stedet i en anden bil, oplyser Nordsjællands Politi.

Personen beskrives som udenlandsk af udseende, brun i huden, 40-50 år, 168-170 cm høj, kraftig af bygning, iført sort dunjakke samt en hættetrøje, hvor hætten var trukket op om hovedet.

Samme nat kl. 3.15 blev et sæt forlygter stjålet fra en Porsche Panamera, som holdt parkeret på Strandvejen i Kokkedal.

Publiceret 13 March 2019 10:00