Der lugtede af brændt avis, men der var ingen brand, da Nordsjællands Brandvæsen fredag nåede til Kokkedal.

Døgnrapporten: Lugten af røg, hærværk og indbrud

Her får du et overblik over ugens hændelser

HÆRVÆRK En Audi A4, som holdt parkeret på Egedalsvænge i Kokkedal har været udsat for hærværk. Bilen har buler i motorhjelm og bagagerumsklap og er blevet ridset flere steder. Hærværket er sket fredag 1. marts mellem klokken 19.30 og 19.40, men er først meldt til Nordsjællands Politi mandag 4. marts.

BILBRAND En brændende personbil skabte tirsdag 5. marts kl. 15.36 kø på Helsingørmotorvejen mellem Humlebæk og Nivå. Nordsjællands Brandvæsen rykkede ud for at slukke branden. Bilisten opdagede den, da der kom røg op fra instrumentbrættet. Han kørte ind til siden, og da han steg ud af de, begyndte flammerne at tage fat. Ifølge Nordsjællands Brandvæsen kørte bilen på prøveplader og kom lige fra et værksted.

INDBRUDFORSØG i villa på Hejreskov Alle i Humlebæk mellem tirsdag 5. marts kl. 8.30 og onsdag 6. marts kl. 8.30. Hoveddøren var forsøgt opbrudt.

INDBRUD på Langstrupvej i Fredensborg fredag 8. marts mellem kl. 8 og 15. Vindue indtil stue var knust. Det blev stjålet designmøbler, bærbar pc mm.

INDBRUD i villa på Strandhøjsvej i Humlebæk mellem fredag 8. marts kl. 16.45 og lørdag 9. marts kl. 0.29. Rude knust i altandør, og derefter er der stjålet smykker og kuffert.

BRANDALARM Røglugt i en opgang på Egedalsvænge i Kokkedal gjorde, at Nordsjællands Brandvæsen fredag 8. marts kl. 12.47 måtte rykke ud. Brandfolkene kunne ifølge indsatsleder Jens Gartfort konstatere, at der lugtede som om der var brændt en avis af. Derud over var der ingen ild i bygningen. Det var der til gengæld i et buskads, som brandfolkene blev sendt videre på stedet. Den fik brandfolkene dog hurtig styr på

.

Kilde: Nordsjællands Politi ogt Nordsjællands Brandvæsen

Publiceret 12 March 2019 07:00