Arkiv/modelfoto.

Spark i luften og en rusketur var ingredienserne, da to mænd udlevede deres vejvrede i Kokkedal.

Vejvrede:

Sparkede huller i luften og blev rusket godt igennem

To mænd kom op at toppes i rundkørsel i Kokkedal

To mænd havde problemer med at styre deres temperament mandag 11. februar om aftenen og røg i totterne på hinanden.

Omkring kl. 17.26 en meldte en 34-årig mand fra Nivå, at han kort forinden havde været udsat for vejvrede på Egevangen ved rundkørslen nær Fredensborg Rådhus.

Den 34-årige havde holdt der i sin bil, da en mand med høj fart var kommet kørende mod rundkørslen. Denne standsede sin bil og beklagede sig over, at den 34-årige holdt, så han ikke kunne komme forbi.

Det fik den 34-årige til at forlade sin bil, hvor han begyndte at sparke ud i luften efter den andens bil, da denne kørte fra stedet igen.

Luftsparkene gjorde åbenbart manden så (vej)vred, at han vendte tilbage, stod id af sin Mercedes, i den 34-årige mand fra Niuvå og ruskede ham, så han fik en rift over venstre øjenbryn og en hudafskrabning. Herefter forlod den 34-årige stedet og ringede til politiet.

Manden, der gav den 34-årige en rusketur, beskrives som dansk af udseende, 25-45 år, ca. 175 cm høj, muskuløs af bygning, hvid i huden med karseklippet lyst hår og lyse skægstubbe. Han havde en strikket pullover og jeans på, talte dansk og kørte i en grå Mercedes personbil.

Publiceret 12 February 2019 11:50