Her på Krostien 11 i Nøddebo udbrød der lørdag brand i et klubhus til den lokale kajak- og sejlklub. Foto: Google Streetview 2009

Her på Krostien 11 i Nøddebo udbrød der lørdag brand i et klubhus til den lokale kajak- og sejlklub. Foto: Google Streetview 2009

Mand anholdt efter brand i sejl- og kajakklub

Politi og brandvæsen rykkede lørdag ud til brand i klubhus på Krostien i Nøddebo

Af
Morten Timm

En 53-årig mand fra lokalområdet er anholdt og sigtet for at stå bag en påsat brand lørdag middag i et klubhus ved Esrum Sø.

Klokken 12.44 modtog politi og brandvæsen en alarm via 112 om ild i sejl- og kajakklubben på Krostien 11 ved Esrum Sø i Nøddebo.

Efter ilden var slukket indikerede de første brandundersøgelser, at der var tale om ildpåsættelse, og ifølge Christian Kobbernagel, vagtchef hos Nordsjællands Politi, rettede mistanken sig mod en lokal borger, som blev anholdt senere på eftermiddagen.

Ingen personer kom noget til ved branden, der har forårsaget indvendige brand- og sodskader i klubhuset.

Vagtchefen kan ikke oplyse nærmere om, hvordan ilden er opstået, og det kan først klarlægges, når de nærmere brandtekniske undersøgelse foretages fra mandag.

Politiet vurderer her søndag formiddag stadig om den 53-årige anholdte person skal fremstilles i grundlovsforhør for at have sat på klubhuset.

Publiceret 06 January 2019 10:00

SENESTE TV