Antallet af indbrud i Fredensborg er halveret på to år

Siden 2016 er antallet af indbrud i Fredensborg blevet halveret, men det skal endnu længere ned, siger politichef

Selvom der har været mange indbrud i Fredensborg i december, så er antallet af indbrud blevet halveret på bare to år. Det viser en fugfrisk opgørelse fra Nordsjællands Politi.

For frem til midten af december i år er der i Fredensborg blevet begået 190 indbrud alene i villaer. Og det er en halvering siden 2016, hvor der blev begået 395 villaindbrud i Fredensborg Kommune.

I 2016 oprettede politiet derfor en særlig taskforce, der havde fokus på indbrud, og det kunne allerede mærkes året efter, hvor antallet af villaindbrud var nede på 229 i Fredensborg.

Men samtidig skete der en række faktorer som alle har påvirket udviklingen, forklarer Lau Lauritsen, der dog understereger, at det er hans egen forklaring på udviklingen.

"Dels er der kommet grænsekontrol som har gjordt det sværere for omrejsende kriminelle at bevæge sig, og dels har vi højkonjuktur, samtidig med, at arbejdsløsheden er lav," forklarer han.

Men samtidig har politiet også fået bedre tekniske redskaber, som har gjort det lettere at fange de kriminelle. Vi har fået vores system til nummerplade genkendelse (ANPG) og en skærpet overvågning og dels får politiet bedre efterretninger. Vi sigter flere og vi fanger flere," siger han.

Normalt ligger højsæsonen for indbrud fra efterårsferien og frem til nytår.

Publiceret 18 December 2018 10:00