verkauft 3

verkauft 3

Politirapporten: Hashbilist, sammenstød og mistænkelig mand i Fredensborg

Læs her om ugens begivenheder fra døgnrapporten

MISTÆNKELIG Da en 49-årig beboer i området luftede hund på Tjørnevej i Fredensborg mandag 19. november klokken 04.35, bemærkede han en anden mand, som gik rundt og lyste med sin mobiletelefon i indkørslerne på vejen. Da hundelufteren henvendte sig til manden og spurgte til hans ærinde, gik manden fra stedet. Manden med mobiltelefonen beskrives som 30-40 år, ca. 180 cm., spinkel af bygning og dansk af udseende. Iført mørkt tøj og mørk tophue. Var muligvis kørende på en grøn cykel med anhænger.

INDBRUD i villa på Bregnevænget i Humlebæk mandag 19. november mellem klokken 12:00 og 20:55. Indgang via aflistet vindue til kontor. Intet overblik og tyvekoster på anmeldelsestidspunktet.

INDBRUD Intet er tilsyneladende stjålet i forbindelse med et indbrud i en lejlighed på Holmegårdsvej i Kokkedal, der er anmeldt mandag 19. november kl. 22:55. Glas i vindue knust.

INDBRUD Et rækkehus på Mariehøj i Nivå fik tirsdag 20. november mellem kl. 15.20 og 15.55 opbrudt en terrassedør. Der var ved anmeldelsen ikke overblik over, hvad der var stjålet.

HASH-BILIST En 24-årig mand fra København blev tirsdag 21. november klokken 19.50 standset af en politipatrulje, da han kom kørende ad Islandshøjparken i Nivå. En narkometertest viste, at han var påvirket af hash. Desuden blev han fundet i besiddelse af en mindre mængde hash til eget forbrug.

SAMMENSTØD En 20-årig mand fra Kokkedal måtte en tur omkring skadestuen for at blive tjekket for evt. skade, han kunne have pådraget sig ved et trafikuheld på Egedalsvej i nærheden af Kokkedal Industripark fredag 23. november. Kl. 20.54 blev der anmeldt et sammenstød, da en 84-årig mand kørte i den forkerte kørselsretning og ramte den 20-årige i den modkørende bil. Den 20-årige kunne forlade sygehuset uden skader.

HÆRVÆRK En 53-årig mand i Nivåhøj fik torsdag 22. november knust sin soveværelsesrude og ruden til stuen med en brosten. Hændelsen blev anmeldt kl. 22.59.

INDBRUD Mellem kl. 17.50 og 20.00 har der torsdagt 22. november været indbrud i et hus på Bakkedraget i Fredensborg. Havedør opbrudt og smidt på græsplænen. Stjålne genstande: Sølvtøj og designerstole.

INDBRUD i hus på Søvej i Fredensborg torsdag 22. november mellem 7.30 og 19.00. Ukendt indstigning. Stjålne genstande: Tablet med strømforsyning, møntsamling, sølvtøj.

Kilde: Nordsjællands Politi

Publiceret 28 November 2018 05:00

SENESTE TV