Arkivfoto.

Nordsjællands Politi er på jagt efter de fire unge, der lørdag aften begik hjemmerøveri mod en 54-årig mand i Nivåhøj. Arkivfoto

Unge jages efter hjemmerøveri:

Mand slået og truet med kniv

54-årig overfaldet lørdag aften i sit hjem af fire unge drenge

Af
Morten Timm

En 54-årig mand blev lørdag aften i Nivå udsat for et hjemmerøveri af fire unge drenge.

Klokken 22.39 sad manden alene i sit hjem i Nivåhøj og så fjernsyn. Hans entrédør var ikke låst og pludselig kom de fire drenge ind og truede ham med kniv, oplyser vagtchef Flemming Hansen fra Nordsjællands Politi.

Den chokerede beboer, der var alene i boligen, blev også slået flere gange i hovedet, mens de fire unge gennemrodede hans hjem og stjal kontanter og cigaretter, inden de stak af.

Til politiet beskrives gerningsmændene som 15-17 år, ikke etniske danske, brune i huden. De talte dansk med accent og var iført sort tøj og hættetrøjer.

Nordsjællands Politi vil gerne i kontakt med eventuelle vidner eller personer, der mener at vide, hvem de fire personer er. Henvendelse kan ske på 1-1-4.

Publiceret 25 November 2018 09:45

SENESTE TV