Arkivfoto: Peter Mailand

Arkivfoto: Peter Mailand

Mistænkelig mand ”undersøgte” huse i Kokkedal

Nordsjællands Politi advarer mod en engelsk talende mand, der søndag aften 'undersøgte huse' i Kokkedal

En mands undersøgelse af husene i Jellerød Have vakte søndag aften klokken 19.06 mistanke hos en 70-årig kvinde.

Manden gik rundt og kikkede ind i huse og haver i området, og da kvinden, spurgte ham, hvad han lavede, svarede han ”Jeg undersøger husene”.

Den forklaring troede kvinden imidlertid ikke på, så hun ringende til politiet og fortalte om manden, der beskrives som østeuropæisk af udseende, 25 år, 180 cm høj og spinkel af bygning med et ar på venstre kind.

Han talte engelsk og var iført blå, vateret jakke, blå bukser og havde en blå hue trukket godt ned om ørerne og nakken.

Publiceret 24 September 2018 12:00

SENESTE TV