Krummer udløste brandalarm

Superbrugsens bager smækkede ovnlåget i - så var den brand slukket før brandfolkene nåede frem

Af
Fred Jacobsen

Det så værre ud end det viste sig at være, da Nordsjællands Brandvæsen tirsdag morgen rykkede ud til Superbrugsen i Fredensborg til det, de mente var en brand.

Det var det også. Den var bare slukket, da brandfolkene kom, oplyse brugsuddeler Bo Kristensen til Uge-Nyt.

"Der var gået brand i nogle krummer i en bageovn. Den blev slukket med det samme, da bageren lukkede låget for ovnen," fortæller uddeleren.

Alarmen gik ifølge brandvæsenets døgnrapport tirsdag kl. 8.29.

"Bageren åbnede lågen til ovnen, og så stod der flammer ud af den, og han smækkede hurtigt låget i igen. Så var den brand slukket," oplyser Bo Kristensen.

Røgen satte dog alarmen i gang gennem de detektorer, der er i bygningen, så Nordsjællands Brandvæsen alligevel sendte folk og køretøjer ud med fuld udrykning for at se på sagen.

Publiceret 19 September 2018 11:34

SENESTE TV