En bil på Egedalsvænge blev udsat for omfattende hærværk. Arkivfoto

En bil på Egedalsvænge blev udsat for omfattende hærværk. Arkivfoto

Hærværk mod bil: Ikke mere meget der virker

Ukendte havde set sig sur på køretøj i Kokkedal

Der er ikke så meget tilbage, der virker, i en Seat Ibiza, som var parkeret på Egedalsvænge i Kokkedal.

Bilen har ifølge Nordsjællands Politis døgnrapport fået ødelagt gearstangen, knækket et håndtag, fjernet musikafspilleren og oven i fået punkteret et bagdæk. Derud over har gerningsmanden eller -mændene været i bilens handskerum. Det er blevet tømt og indholdet spredt ud i bilen.

Det er åbenbart ikke første gang, den pågældende bil har været under angreb, for politiet oplyser, at hærvæksmanden eller -mændene har skåret hul på noget plastik, som var spændt hen over bilens bagrude for at komme ind i bilen.

Publiceret 10 September 2018 10:30