17-årig varetægtsfængslet efter forsøg på manddrab

En 17-årig dreng skal fire uger bag træmmer efter, at have stukket 16-årig dreng dybt i maven

Af
Af Peter Mailand

En 17-årig dreng sidder nu bag træmmer efter et knivstikkeri, i sidste uge mod en 16-årig dreng fra Kokkedal.

Nordsjællands Politi efterforsker sagen som forsøg på manddrab og den 17-årige blev fredag eftermiddag fremstillet grundlovsforhør ved Retten i Helsingør, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger.

Ifølge sigtelsen er der tale om legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter. Den 17-årige nægtede sig skyldig, skriver sn.dk.

Angrebet mod den 16-årige skete sent mandag aften i sidste uge, hvor den 16-årige blev stukket dybt i maven med kniv. Sagen efterforskes som forsøg på manddrab. Det fortæller efterforskningsleder Henrik Gunst til Uge-Nyt.

Nordsjællands Politi modtog anmeldelsen kl. 23.45 om knivstikkeriet og sendte et stort antal patruljevogne til Egedalsvænge.

Umiddelbart efter blev en 19-årig mand anholdt, men han blev dog løsladt igen dagen efter, da han selv havde pådraget sig snitsår. Efter afhøring betragter politiet ham ikke længere som gerningsmanden.

Både den 16-årige og den 19-årige blev kørt til behandling på hospitalet i Hillerød, men de er begge udskrevet igen.

Henrik Gunst oplyser til Uge-Nyt, at politiet arbejder med at finde ud af motivet til knivstikkeriet.

"Sagen efterforskes som forsøg på manddrab," siger han til Uge-Nyt.

Publiceret 18 June 2018 00:00

SENESTE TV