Ung mand stukket ned med kniv:

I livsfare

En 22-årig mand er i livsfare efter et knivstikkeri i Kokkedal i Nordsjælland, oplyser politiet. Manden er fra lokalområdet
Anmeldelsen kom klokken 20.30 søndag aften. Offeret er bragt til hospitalet.
"Han er blevet stukket flere gange i overkroppen," siger Henrik Alstrup, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi, til eb.dk.
Politiet kan endnu ikke sige, hvad der er gået forud for knivstikkeriet. Motivet til episoden er også uvist.
Ekstra Bladets mand på stedet oplyser, at politiet afspærrede et større område ved Egedalshallen og en nærliggende parkeringsplads.
Politiet modtager gerne oplysninger fra eventuelle vidner til episoden. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Publiceret 29 January 2018 08:06

Uge-Nyt Fredensborg nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Uge-Nyt Fredensborg
SENESTE TV

DEBAT:

Svag rævejagt truer fugle

Birgit Iversen, medlem af Danmarks Naturfredningsforening, Grønholtvej 80, Fredensborg

De fleste menneske, jeg kender, sætter stor pris på det rige fugleliv, som vi heldigvis stadig har omkring os i skovene og i det åbne land. Men et pres fra det stigende antal ræve er med at bringe vores rige fugleliv i fare.

Tilmed har vi regler i forbindelse med rævejagt, der forhindrer os i et være det værn for fuglene, som vi burde.

Det er afgørende vigtigt, at et misforstået forbud mod at jagttræne med gravhunde i kunstige rævegrave, hvilket ellers vil styrke gravhundenes evner til at deltage med størst mulig effekt i rævejagt. Derfor gør vi sjældne og spændende fugle og deres yngleområder til et spisekammer og tag-selv-bord for rævene.

Ikke mindst her i Nordsjælland vurderer eksperter, at rævebestanden er i hastig fremmarch. Det er derfor helt nødvendigt, at vi fjerner barrierer for effektiv rævejagt og regulerer bestanden - for den frie naturs skyld. Ræve bevæger sig over store afstande og er samtidig fremragende svømmere. Derfor er også vores sjældne vadefugle udsatte.

Lad gravhunde og jægere have de bedst tænkelige forudsætninger for at holde rævebestanden nede på et fornuftigt niveau. Ikke mindst for fuglenes skyld.