To anholdt med fingrene i hashproduktion

Nordsjællands Politi fandt skunklaboratorium på landejendom i Fredensborg

Af
Morten Timm

Morten Timm

OPDATERET: Efter et tip kunne Nordsjællands Politi mandag afsløre en hashproduktion på en privat landejendom på Endrupvej mellem Fredensborg og Tikøb.
Med en narkohundepatrulje rykkede de ud på adressen kl. 13.50, hvor de traf to mænd på 39 og 45 år, begge af vietnamesisk afstamning.
"Allerede på gårdspladsen kunne patruljen lugte, at der foregik noget her," oplyser Claus Birkelyng, stationsleder hos Nordsjællands Politi.
Indenfor fandt de et fuldt udstyret skunklaboratorium og 181 hampplanter, som omregnet kan give 5,2 kilo hash. Begge mænd blev anholdt, sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer og kørt til afhøring på stationen.
"Den 39-årige, der bor til leje på ejendom, har erkendt produktion af hash, men ikke til videresalg. Den anden har forklaret, at han bare var på besøg," oplyser Claus Birkelyng.
Alt udstyr og planter blev beslaglagt, og efterforskning af sagen fortsætter. De to vietnamesiske mænd blev løsladt efter endt afhøring.
 

null

Publiceret 22 November 2016 10:45

SENESTE TV