Da Anna Thygesen var helt ung, begik begge hendes forældre selvmord med få års mellemrum. Polfoto
Da Anna Thygesen var helt ung, begik begge hendes forældre selvmord med få års mellemrum. Polfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

“Jeg skammer mig ikke over, at mine forældre begik selvmord”

Man skal ikke påtage sig skylden, når en person vælger at tage sit eget liv, men prøve at tilgive det, mener Anna Thygesen

Af Maren Urban Swart
mas@sondagsavisen.dk
Om bogen

'Modne Kvinder' udkommer 14. oktober og er skrevet af Bo Østlund.
I bogen fortæller blandt andre Jytte Abildstrøm, Ann Hjort, Lisbeth Knudsen, Ilse Jacobsen, Vibeke Windeløv, Sørine Gotfredsen og Anna Thygesen om livet, døden, kærligheden og meget mere.

“Jeg tror ikke, at ét eneste selvmordstruet menneske tænker: 'Nu napper jeg lige en lokofører med'. Når man er så langt ude, tænker man kun på én ting, og det er at dø,” siger kommunikationsekspert Anna Thygesen i bogen 'Modne Kvinder', som kommer på gaden i næste uge.

52-årige Anna Thygesen blev for alvor danmarksberømt i 2000 i forbindelse med PFA-sagen. Og en del af hendes livshistorie er, at hendes forældre med få års mellemrum begik selvmord, da hun var helt ung.

Derfor reagerede hun også, da standupperen Lasse Rimmer i december 2016 skrev følgende på Twitter: 'Mit hjerte bløder for enhver, der rammes af depression. Men hvis du springer ud foran et tog, så er du lavet af lort, deprimeret eller ej.'

Kommentaren er ifølge Anna Thygesen et klassisk eksempel på, hvordan mennesker, der ikke selv har haft selvmord tæt ind på livet, betragter det som en egoistisk handling og påtager sig en forargelse i forhold til måden at gøre det på. Derfor sendte hun resolut hashtagget #ualmindeligtusympatisk efter ham.

“Hvis det var skrevet af en pårørende til en, der havde begået selvmord, havde jeg ikke reageret så hårdt, for så havde jeg vidst, at det var et menneske, som var i sorg, såret og meget ked af det. Men det her var uempatisk både i forhold til den døde, de pårørende og dybest set også togføreren,” forklarer hun.

Forargelse og egoisme

Den tavshed, Anna Thygesen oplevede i forbindelse med sine forældres død, er en af årsagerne til, at hun i dag er kendt som en kvinde, der ikke lægger skjul på sine holdninger.

“Den tabuisering, der var forbundet med det, har jeg også tilladt mig at lægge afstand til i forhold til andre ting i livet, og derfor taler jeg rimelig åbent om tingene,” siger hun.

En åbenhed, der dog ikke altid er blevet mødt med anerkendelse.

“Det er, som om nogle mener, at jeg i respekt for mine forældre burde gå mere stille med dørene, men det er da ikke særlig respektfuldt. Det er, som om folk antager, at både de pårørende og den, der begik selvmord, er flove over det. Men det er en mærkelig tankegang, for jeg skammer mig ikke over, at de valgte at tage deres eget liv,” understreger hun.

Anna Thygesen kom kort efter sine forældres selvmord til en erkendelse af, at hun ikke kunne have gjort noget for at forhindre det. Hun mener, at det er vigtigt, at man midt i den utilstrækkelighed, man kan føle som pårørende, ikke påtager sig ansvaret for andres valg.

“Uanset om man er forælder, barn eller en anden form for pårørende, skal man aldrig påtage sig skylden for, at en person træffer den beslutning. Derfor er det vigtigt, at man taler om det, for tavsheden om ens skyldfølelse får den bare til at gro,” siger hun.

Tilgivelse sætter dig fri

Det er Anna Thygesens erfaring, at der ligger en forløsning i at tilgive, at ens kære valgte at tage deres eget liv, så mindet om vedkommende ikke bliver indhyllet i bitterhed og vrede.

“Jeg bærer ikke nag til mine forældre, men er et glad menneske, for det var det, de allerhelst selv ville være. Engang så jeg det som en forpligtelse at leve et godt liv, men i den alder, jeg har nu, har jeg ret let ved det,” siger hun.

Publiceret: 07. Oktober 2017 06:00
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Uge-Nyt

ANNONCER
Se flere